Del 1 Udviklings projekt.

 

Undring/Problemstilling:  Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis.

Problemstilling

Hvorfor bruger pædagogerne ikke læreplanstemaet natur, udeliv og science, noget mere på legepladsen. Og hvordan kan pædagogerne være med til at udvikle børnenes naturvidenskabelige kompetencer?

Hvad siger forskningen om børns læring og trivsel i naturen?

Didaktiske og pædagogiske metoder:

Vi vil inddrage 3 ud af de 5 vidensformer vi er blevet præsenteret for, som er, Analogisk viden, Dialogisk viden og Kropslig viden.

Analogisk viden bruger vi i forhold til vores "forskellighedsplakat" vi vil lave, samt at de får dyrene m.m. i egne hænder og dermed får sanseerfaringer.

Dialogisk viden bruger vi i forhold til når pædagogen snakker med børnene om dyrene, bl.a. om dyret er en del af de hvirvelløse dyr eller hvirveldyr, men også om inddelingen af de forskellige dyrearter.

Kropslig viden bruger vi da børnene gerne skulle blive inspireret til at være undersøgende og aktive på legepladsen. Og på samme tid få ny viden gennem leg.

Ud fra naturdannelsens 5 elementer har vi valgt at gå i dybden med 2 elementer, da vi fandt dem mere passende til vores projekt. Vi har valgt elementerne, erfaringsbaseret og

kognitive.
Erfaringsbaseret børnene kommer ud og bruger deres kroppe og er fysisk i gang med at bruge naturen ud fra vores aktivitetskasser.
Kognitive børn bruger deres daværende viden, samt der gerne skulle opstå en ny viden. De skulle gerne få ny kendskab til dyr samt generelt naturen, når de går på opdagelse.  

Viden:  Hvad vil vi gerne blive klogere på / hvorfor er det interessant / hvilken viden findes der, samt hvad er relevant for vores projekt?

Hvorfor er det interessant:

Vi undre os over hvorfor læreplanstemaet, natur, udeliv og science ikke bliver brugt oftere ude på legepladsen.

Hvordan kan man bedre inddrage natur, udeliv og science på udearealet? 

Relevant viden:

Kjeld Fredens (Læring med kroppen forrest)

Dagtilbudsloven §7, stk 3

Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Den styrkede pædagogiske læreplanstema natur, udeliv og science:

Læreplanstemaet 'Natur, udeliv og science' handler om, hvordan det pædagogiske læringsmiljø kan understøtte, at barnet eksperimenterer og gør sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder.

Desuden skal det understøtte, at barnet arbejder med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. I kan læse mere om læreplanstemaet herunder.

Aktionslæring i pædagogisk praksis (Krogh & Smidt, 2021) 

Vidensindsamling:  Indsamling af empiri / redegør for hvilke undersøgelsesmetoder I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Vi har først været ude forbi Guderup børnehave, for at undersøge og nærstuderer udearealet. Undervejs fik vi snakket om de forskellige ting vi undrede os over, samt hvad vi kunne finde på af aktiviteter til vores projekt.

For at få et bedre indblik i pædagogernes hverdagsrutiner udenfor, vil vi interviewe flere pædagoger for at få en kvalitativ undersøgelse.

1. Føler I at I er klædt nok på til at kunne lave aktiviteter ud fra læreplanstemaet natur, udeliv og science på legepladsen?

2. Hvordan inddrager i læreplanstemaet natur, udeliv og science?

1. Hvilke aktiviteter laver I så ud fra læreplanstemaet?

3. Ser i en forskel på hvordan børnene trives udenfor frem for indenfor?

4. Gør normeringen det muligt for jer pædagoger at inddrage læreplanstemaet natur, udeliv og science nok i hverdagen?

Vi vil bruge aktionslærings modellen til at stille en undring som er “Vi undre os over hvorfor læreplanstemaet natur, udeliv og science ikke bliver brugt mere ude på legepladsen” Der efter vil vi opsøge noget ny viden om vores undring og så skabe et mål for hvad det er vi gerne vil. Der efter planlægger vi hvordan vi vil opnå vores mål, og her laver vi så vores aktivitetskasser. Det næste vi så skal er at gå ud og afprøve i praksis og dermed iagttage hvordan det går. Efter vi har iagttaget hvordan vores aktion er gået, herefter vil vi samtale og dermed reflektere over det og evaluere over hvordan det gik. Og forhåbentligt er det noget der skal implementeres i daginstitutionens dagligdag som et redskab, de kan bruge fremover.

Vi vil lave aktivitetskasser med udgangspunkt i læreplanstemaet: Natur, udeliv og science, som også bliver afprøvet i institutionen.

Idéer til natur aktivitetskasser: 

1. Undersøgelse af dyr, børnene finder dyr på dagtilbuddets område, som skal undersøges. De får erfaringer med at finde dyrene samt der er små forskellighed duge så børnene enten selv eller sammen med pædagogen kan skabe en dialog om dyret mens de undersøger det. 

2. Naturbingo, små plader med dyr der kan findes ude i naturen eller på legeplads området og her kan børnene hjælpe hinanden med at finde dem og dermed skabe nye eller opretholde relationer. Der kan også skabes konkurrence og se hvem der kan finde flest dyr. 

3. Science projekt styret af pædagogen her kan der laves sæbeboblevand sammen med børnene og der kan laves egne puste dimser af enten ståltråd eller piberenser.  

4. Aktivitet styret af pædagogen, her er der fakta kort om nogle forskellige dyr. Her kan pædagogen have en dialog med børnene samt pædagogen kan lave en quiz med dem omkring fakta kortene.