Dyrehold - opgave C
Hey Bloggen!
Her kommer vores didaktiske ideer og overvejelser over et forløb med sommerfugle.
Smtte- model:
Sammenhæng:
Vi har bestilt det her sommerfugle kit, hvor vi kan se udviklingen fra larve til sommerfugl. Inden vi snakker med børnene om sommerfugle, læser historier, udforsker området for sommerfugle, snakker om deres cyklus.
Mål:
Børnene får viden om sommerfuglen, hvordan ser den ud, hvilke farver den har osv.
Børnene lærer om sommerfuglens cyklus.
Vi snakker om sommerfuglen (hvor bor de, hvad spiser de, hvad hedder de osv.)
Børnene får brugt deres sanser, de ser på sommerfuglene og føler/rører ved sommerfuglene/larverne, vi finder.
De får brugt deres krop (motorisk) når de skal ud og finde sommerfugle/larver
Børnene selv kan finde på lignende aktiviteter - det tredje læringsrum (Den frie leg)
Får styrket deres allerede eksisterende relationer eller skaber nye relationer.
Får gode oplevelser med aktiviteter i uderummet.
Tiltag:
Tage ud og fange sommerfugle i nærområdet og undersøge dem, her kan de hjælpe hinanden.
Læse bøger om sommerfugle.
Tage billeder af udviklingen ca hver 2-3 dag - så vi kan se forandringer.
Børnene kan snakke sammen om sommerfuglene og larverne.
Tegn:
Børnene viser interesse og er nysgerrige
Børnene selv går på jagt og finder sommerfugle/larver
Børnene vil/tør holde sommerfuglene/larverne
Børnene fortæller om de forskellige sommerfugle/larver de har fundet
De hjælper hinanden med at finde sommerfugle og larver og snakker om dem
Der opstår givende legerelationer, både nye og de gamle styrkes
Evalurering: Hvordan er det gået? Har vi opnået vores mål?
11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Pædagogens rolle er at indkøbe sommerfugle kittet og larverne.
Samt finde relevant materiale om emnet.
Pædagogens rolle er også at give sommerfuglene mad sammen med børnene.
Som pædagog er du ansvarlig for sommerfuglene og at de bliver passet ordentligt på.
Når sommerfuglene slippes fri, er pædagogens rolle at sørge for at det sker forsvarligt. Hertil menes at hvis en eller flere sommerfugle ikke er i stand til at flyve m.m., er det pædagogens rolle at “dræbe” den/dem.
Hey
SvarSletJeres skema med naturdannelsens elementer koblet med jeres forløb fungerer rigtig godt. (husk gerne kilder - så har I også styr på dem, til prøven)
Jeg har lidt kommentarer til jeres mål:
"Børnene får viden om sommerfuglen, hvordan ser den ud, hvilke farver den har osv. "
"Børnene lærer om sommerfuglens cyklus. " - genlæs gerne kapitel 2.4 læring som sociale konstruktioner og overvej jeres formuleringer.... børnene får mulighed for at tilegne sig viden om.... fold også gerne ud hvordan. Lav gerne koblinger til de naturvidenskabelige kompetencer (se grundbogen s. 183 + opgave formuleringen)
Vi snakker om sommerfuglen (hvor bor de, hvad spiser de, hvad hedder de osv.) - overvej målgruppens udfordringer ift. verbal kommunikation - hvordan kan I understøtte dette med andre kommunikationsformer?
Hvorfor er dræbe (pkt. 12) i anførselstegn? I kunne også bruge ordet aflive.
Det vil være fint hvis I beskriver hvad 'relevant materiale ' er - er det bøger (gerne titler der passer til målgruppen), grej (luppe mm.) der skal bruges til at iagttage laverne eller noget helt tredje...
Venlige hilsner
Ida