Hey bloggen! Dette er vores del 2 af vores udviklingsprojekt. :D Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I anvender til udvikling af den pædagogiske praksis anvend litteratur til at underbygge jeres redegørelse. De metoder, vi har valgt at benytte er disse, som har en relevant i vores opgave, blandt andet: Patrick Grahn Naturdannelsens 5 elementer Naturvidenskablige kompetencer Undersøgelse om hvor meget tid børn tilbringer i naturen Patrick Grahn Omkring Patrick Grahn, da han har sammen med 4 andre lavet en undersøgelse på 2 børnehaver. De to børnehaver, der er tale om er Børnehaven Lekatten og om Børnehaven Statarlägen. I deres undersøgelse har de haft meget fokus på leg, kreativitet, motorik, koncentration og sundhedstilstand. Ift. koncentration er der i de fleste tilfælde meget stor forskel på Lekatten som er en trationel børnehave, og så Statarlägen som er en naturbørnehave. Naturdannelsens 5 elementer I rapporten Børns natur dannelse står der: “hvor samspil mellem
Undring/Problemstilling: Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. Problemstilling Hvorfor bruger pædagogerne ikke læreplanstemaet natur, udeliv og science, noget mere på legepladsen. Og hvordan kan pædagogerne være med til at udvikle børnenes naturvidenskabelige kompetencer? Hvad siger forskningen om børns læring og trivsel i naturen? Didaktiske og pædagogiske metoder: Vi vil inddrage 3 ud af de 5 vidensformer vi er blevet præsenteret for, som er, Analogisk viden, Dialogisk viden og Kropslig viden. Analogisk viden bruger vi i forhold til vores "forskellighedsplakat" vi vil lave, samt at de får dyrene m.m. i egne hænder og dermed får sanseerfaringer. Dialogisk viden bruger vi i forhold til når pædagogen snakker med børnene om dyrene, bl.a. om dyret er en del af de hvirvelløse dyr eller hvirveldyr, men også om inddelingen af de forskellige dyrearter. Kropslig viden bruger vi da børnene gerne skulle blive i
Hey bloggen! I dag har vi hørt om forskellige snitte teknikker, samt hvilket træ der er nemt eller svært at arbejde med. Vi har bl.a. lært at jo tørre træet er, desto hårde bliver det at snitte i det. Herunder har vi de opskrifter vi skulle snitte en ske ud fra: Processen i vores ske-snitning var lang, og man blev hurtigt lidt fortabt i det da det tog rigtig lang tid. Christoffer var dog rigtig god til at komme rundt og hjælpe til. Vi startede med at finde et stykke træ, som så skulle saves i mindre stykker, derefter begynder snitte arbejdet. Dem af os som nåede langt nok, kunne komme igang med at udhule skeen, samt slibe skeen med sandpapir.
OK - kiggede forbi
SvarSletVh Ida